Har I ondt i parforholdet. Løber hverdagen af med praktiske gøremål så I helt har glemt hinanden og nu sidder I og tænker – kan vi finde tilbage til hinanden igen?
Starten til at komme tilbage til hinanden er først og fremmest at I begge gerne vil hinanden og vil gøre en indsats. Jeg oplever at få henvendelser hvor det er den ene part der er motiveret til parterapi og den anden part ønsker ikke at deltage eller deltager, men kun fordi den anden vil have det. Har man ikke prøvet parterapi eller terapi før kan det godt virke skræmmende og man kan have mange tanker om hvad er det nu er for noget. Vil man blive udstillet foran den anden part? Og skal man tale om følelser, noget man måske ikke har prøvet før. Disse tanker er meget naturlige og derfor tilbyder jeg altid en forsamtale hvor begge parter, hver for sig, er velkomne til at ringe og få en kort snak med mig.
Jeg vil facilitere et trygt sted for jeres parterapi, et sted hvor I hver især får plads til at komme med det I har på hjertet. For mig er det vigtigt at vi har en god og tryg kontakt og relation. Det er jer der skal have noget ud af terapien så derfor er det også jer der bestemmer hvad der bliver åbnet for i terapirummet.
Jeg benytter mig af Emotions fokuseret parterapi som terapeutisk tilgang der primært anvendes til at hjælpe par med at forbedre deres følelsesmæssige forbindelse og løse konflikter. EFT bygger på tilknytningsteori, som fremhæver, at mennesker har et grundlæggende behov for følelsesmæssig sikkerhed og forbindelse med deres nære relationer. Usikre tilknytningsmønstre kan føre til misforståelser, konflikter og følelsesmæssig distance i parforholdet. En central del af EFT er at øge partnernes følelsesmæssige tilgængelighed, lydhørhed og engagement over for hinanden. Dette skaber en tryg base, hvorfra I kan udforske og forstå jeres dybere følelsesmæssige oplevelser og behov.
Der bliver arbejdet med selvrefleksion hvor i hver især opfordres til at reflektere over egne følelser, handlinger og reaktioner. Dette indebærer at anerkende, hvordan den enkeltes adfærd bidrager til de problemer, der opstår i jeres forhold. I lærer at tage ejerskab over egne følelser i stedet for at bebrejde den anden. Dette betyder at udtrykke følelser med “jeg” udsagn (“Jeg føler mig såret, når…”) fremfor “du” udsagn (“Du får mig til at føle…”). I opfordres til at tage ansvar for jeres egen personlige udvikling og vækst. Dette kan inkludere, at arbejde på at ændre uhensigtsmæssige mønstre eller adfærd.
Jeg kan hjælpe dig gennem parterapi, men der er også mulighed for individuel terapi hvis du selv vil arbejde med det der er svært. Og jeg tilbyder familieterapi hvis det vil være en hjælp at hele familien deltager.Min praksis ligger tæt på Ringsted og Roskilde.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig og så kan vi tage en snak om hvor det vil være mest hjælpsomt for dig at starte.
Terapi er en spændende måde at blive klogere på dig selv. Og jeg tror på dig.